Børn udvikler deres sprog bedst, når de er i tæt samspil med andre børn og voksne i situationer, hvor der er god tid og nærvær. Derfor kan det være virkelig gavnligt at skabe et rum, hvor der er ro på og tid til dialoger. Et rum, hvor der er et særligt fokus på det, som børnene har brug for ekstra støtte til. En af måderne at gøre det på, kan være at lave en lille sproggruppe i dagtilbuddet.
Den gavnlige effekt af at arbejde fokuseret i mindre grupper underbygges af et stort dansk studie, der hedder ”Vi lærer sammen” (VLS). Her undersøges børns udbytte af aktiviteter med fokus på sproglig udvikling, og det konstateres at:
” …både i vuggestue og børnehave gælder, at effekten på børnenes sprog er tre gange så stor, når de arbejder med sproglige VLS-aktiviteter i små grupper, som når de arbejder med sproglige VLS-aktiviteter i en stor gruppe eller i en fokussituation.” (s. 10 i ”Hovedresultater fra forskningsprojektet VLS+”)
Aktiviteter i små grupper kan skabes på flere måder, afhængigt af organiseringen, børnesammensætningen og mulighederne i dagtilbuddet. F.eks. kan man aftale, at der er tidspunkter på dagen to eller flere gange om ugen, hvor alle børn inddeles i grupper på tværs af stuerne. Det kan være aldersopdelt eller opdeling efter behov. Ikke alle grupperne behøver at være lige store, og der kan skabes en mindre gruppe, der f.eks. arbejder med fokus sprog, mens en større gruppe eksempelvis arbejder med udendørs lege og motoriske færdigheder. En anden – og måske mere traditionel – måde at planlægge det på er, at der et par gange om ugen frigives en pædagog til at samle de børn, de har behov for et sprogligt løft, på tværs af stuerne i en mindre gruppe.
Gruppedannelse
Alle børn vil som udgangspunkt have glæde af at være med i en lille gruppe, men der vil altid være nogen, der har et større behov end andre. Det er ofte de børn, der ikke er alderssvarende i deres sproglige udvikling. Det gælder f.eks. i forhold til deres sprogforståelse, hvor de kan have svært ved at forstå beskeder og forklaringer, som deres jævnaldrende godt forstår. Det kan også være børn, der har en fin sprogforståelse, men som selv har svært ved at udtrykke sig. Det gælder for både et- og flersprogede børn. Der kan være mange årsager til, at børn er forsinkede sprogligt eller har en atypisk sproglig udvikling. En logopæd og/eller andre fagligheder vil kunne gå på opdagelse i dette om nødvendigt for at finde yderligere indsatser, der er skræddersyet til enkelte børn. Eksempelvis kan børn med udtalevanskeligheder have bedst af en mere individuelt rettet indsats afhængigt af udtalevanskelighedernes type og omfang.
Børn med en mere generel sproglig forsinkelse vil ud fra min erfaring stort set altid have gavn af at deltage i en mindre gruppe med fokus på kommunikation og sproglig udvikling. Den gavnlige effekt afhænger selvfølgelig af kvaliteten af det arbejde, der laves i sproggruppen. Mange har desuden gode erfaringer med at involvere børn med gode sproglige færdigheder i sproggruppen, for at disse børn kan være sproglige rollemodeller for de andre børn. Her er det virkelig vigtigt, at vælge børn med en kommunikationsstil, der giver plads til at de andre børn, får tid og rum til at udtrykke sig. Dvs. et barn der er god til at vente på sin taletur og lytte med interesse til de andre børn i gruppen.
Valg af lege og aktiviteter i sproggruppen
For at finde ud af hvad, der er relevant at lave sammen i sproggruppen kan man tage dette udgangspunkt:
Læringsmål
Først og fremmest er det helt centralt at finde nogle gode, relevante læringsmål, for det man vil opnå med aktiviteterne i gruppen. Den pointe understreges i et stort dansk studie af Bleses fra 2015. I studiet gennemførte lang række danske dagtilbud strukturerede sprogindsatser under betegnelserne SPELL (sprogtilegnelse via struktureret, legebaseret læsning) og Fart på sproget (sprogtilegnelse via målrettede og systematiske legeaktiviteter). Her vises det, at de bedste resultater for børnenes sprog blev opnået ved, at pædagogerne arbejdede med faste læringsområder og læringsmål, og ud fra disse selv valgte og planlagde sprogaktiviteterne. Denne måde at arbejde med sprogstimulering på gav altså bedre resultater, end når pædagogerne skulle følge et fastlagt standardprogram for sprogstimuleringen.
Læringsmålene for arbejdet i gruppen finder du ved at tage udgangspunkt i børnenes nærmeste sproglige udviklingszone. Derfor kan det også være en fordel at sammensætte grupper, hvor børnene er på nogenlunde samme niveau, hvis der er mulighed for det. Hvis ikke, kan man også sagtens komme udenom det ved at være ekstra opmærksom på at tilpasse sit eget sprog til det enkelte barn. Uanset hvad skal du vide hvordan børnenes færdigheder er inden for forskellige sproglige områder. Hvis du sidder med en traditionel sprogvurdering (f.eks. ’Sprogvurdering 3-6’), vil den vise dig, hvor langt børnene er fra at være alderssvarende på områderne sprogforståelse, ordforråd og kommunikative strategier. Der vil også stå noget om de før-skriftlige færdigheder som f.eks. rim, hvis det er blevet testet. Som supplement til dette kan det ofte betale sig at lave en observation af børnene ud fra sproglige milepæle, som f.eks. dem fra bogens ”Sproglige milepæle” af Trine Kjær Krogh. Den viden skal bruges til at udvælge de aktiviteter, bøger og lege, som er lige tilpas udfordrende for børnene.
Svar på spørgsmålet: Hvad ønsker du at børnene skal lære i legen eller aktiviteten?
Eksempler:
- Forstå nye ord, som knytter sig til temaet
- Bruge nye ord, som knytter sig til temaet
- Turde at sige mere
- Bruge han/hun rigtigt
- At forstå og bruge nye ord for rumlige begreber (fx over, under, i, på)
- Selv fortælle en lille sammenhængende historie om en oplevelse
Temaer
Arbejdet i sproggruppen skal allerhelst ligge i forlængelse af det, der sker i huset i forvejen. Ved at arbejde i sproggruppen med tematikker, som er gennemgående i huset, møder børnene ord og begreber fra sproggruppen i hverdagen i dagtilbuddet. På den måde oplever de, at det, de arbejder med i sproggruppen er relevant og vedkommende i deres dagligdags liv. Det fremmer engagement og læringslyst. På den måde har de også bedre forudsætninger for at følge med og byde ind i det store fællesskab på stuen, når der fx til samling bliver talt om ”påske”, som de arbejdede med i sproggruppen i går. Derudover er det centralt, at jo flere gange de møder de samme ord og begreber – jo bede indlæres det.
I nogle dagtilbud er der sjældent temaer, der går på tværs af stuerne. For sproggruppen i et sådant dagtilbud vil det give mening at vælge temaer, som tager udgangspunkt i ord og begreber, som børnene allerede møder i deres hverdag. Dermed bliver det nye ordforråd relevant og umiddelbart brugbart. Det kan være temaer som ”kroppen”, ”følelser”, ”vejret” eller ”naturen”. Derudover vil de fleste dagtilbud på en eller anden måde markere årstider, begivenheder eller højtider på tværs af stuerne, som man kan tage udgangspunkt i.
Engagement
Børn lærer mere sprog, hvis det sker lystbetonet og i en meningsfuld sammenhæng som fx leg. Dvs., at de kan se meningen med at bruge sproget i den aktuelle situation og synes, det er sjovt eller interessant at kommunikere. Derfor er det vigtigt at skrue ned for forventningerne til hvor længe børnene kan sidde koncentreret omkring en voksenstyret aktivitet. Det kan hurtigt blive et pres, for de børn som er let afledelige eller finder opgaven for svær. Så hellere tage på en tur med billeder af ting, I skal gå på jagt efter eller bygge en zoologisk have i LEGO sammen.
Hvordan arbejder du med sproggrupper i din hverdag?
Sprogpædagogisk værktøjskasse 